Billede af Laila

Biografi - Laila

Jeg vil gerne præsentere mig herinde på Hearing Loss Runners. Jeg hedder Laila Benthin. Jeg er 48 år gammel.  Jeg bor i i Sorø sammen med min kæreste Niels-Henrik (der også er med i Hearing Loss Runners ) og vores to børn - Laura på 15 år og Jakob på 9 år.

Vi er alle hørehandicappede, i forskelligt omfang og med forskellige hjælpemidler. Jeg er blevet genetisk udredt for nogle år siden og ved nu, at mit høretab skyldes mitokondriesyndrom. Det er desværre også arveligt. Jeg har kunnet høre til jeg var 5 år og så faldt min hørelse ifølge min mors erindringer, og jeg blev meget stærk hørehæmmet.

Jeg har brugt HA til jeg blev 39 år, hvor jeg fik mit første CI fra AB (Advanced Bionics) og to år efter fik jeg mit CI på det andet øre. Mine CIér har betydet, at jeg er gået fra en skelneevne fra nul til omkring 50%. Det har givet mig meget mere overskud og energi. Jeg er meget glad og taknemmelig for dem. De giver mig meget i hverdagen, og har også åbnet mit liv for den glæde som musik kan være. 

Jeg er vokset op i Jylland og har gået på almindelig folkeskole som enkeltintegreret elev indtil jeg kom på Frijsenborg efterskole, hvor jeg mødte andre hørehæmmede. Det blev et særligt vendepunkt for mig. Jeg lærte at acceptere mit handicap og formidle mine særlige lytte- og høremæssige behov. Selvom jeg altid har været god til mundaflæse og fortælle andre om min hørelse, har det været vanskeligt for mig at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Jeg har gennemført tre uddannelser, før jeg fandt et arbejde, hvor jeg kunne bruge mine mange styrker og hvor der var plads til min høretab.

Jeg er en sulten kvinde. Sulten efter dejlig mad og spændende oplevelser. Desværre har jeg alt for nemt ved at blive overvægtig. Vi har meget diabetes i min familie. Fx døde min søster af komplikationer af sukkersyge i en alt for ung alder. Hun var kun 42 år og det har været en vigtig faktor sammenholdt med at jeg er mor til mine dejlige børn til  at tabe mig 25 kg. Men jeg har også måtte erkende at det sværeste ikke var at tabe sig – det er faktisk at vedligeholde min nye lave vægt.

Jeg var i Canada på udvekslingsophold på en stor kvægfarm  i 1993 og 1995. Det var nogle af de bedste år af mit liv med den skønneste værtsfamilie og masser af spændende oplevelse. Det var en af de afgørende tid i mit liv. Jeg fik en tro på at jeg er værdifuld som menneske og at jeg kan hvad jeg vil, selvom jeg nok har en dårlig hørelse, så er det ingen hindring. Det var en vigtig erfaring for mig. Mine år i Canada har gjort  at jeg stadig er sulten efter spændende oplevelser med fantastiske mennesker over hele verden og i mange forskellige sammenhænge.

Jeg arbejder som ortopædi-skomager i Valby. Det er et godt arbejde, hvor jeg laver fodtøj, der er særligt tilrettet kundens behov. Det er et job, hvor man skal kunne sit håndværk og finde på kreative løsninger. Det er jeg meget glad for. Det er som nævnt min tredje uddannelse, men det er et fag, hvor jeg føler mig hjemme og hvor jeg virkelig kan bruge min evner. Jeg pendler med toget hver dag mellem Sorø og Valby. Når jeg kommer hjem er det dejligt at bare at snøre skoene og så ud i den friske luft og naturen, som vi er heldige at være beriget af her i Sorø.

Når jeg løber eller går, kobler jeg af i tankerne og tænker på alt og ingenting. Tit går tankerne på Ragnar. Jeg blev meget inspireret af en video på Netflix ”From Fat to Finish Line”, som jeg så sidste år sammen med Niels og blev meget begjestret for. Jeg oplever at jeg bliver meget motiveret af fælleskabet vi har omkring løb og de andre ting vi alle kæmper med. Det er ikke let at have et høretab i dag, og kan påvirke folks liv på mange planer og områder.

Jeg håber  at vi kommer med til Ragnar-relay Miami i november 2018. Der er lang vej endnu, men jeg vil gøre mit for at vi alle kommer afsted og at alle gennemfører stafetten og får en fantastisk oplevelse. Jeg vil være så hammer, hammer stolt, at jeg vil simpelthen have min allerførste og eneste tatovering på armen. Nemlig Ragnar symbolet….