Lise

Jeg hedder Lise Dam Rasmussen, er 48 år og bor i Stinesminde ved det skønne Mariager fjord mellem Hobro og Hadsund. Jeg er opvokset i Hjørring, starter min skolegang på Aalborgskolen for døve. Efter et par år bliver jeg inkluderet i den samme almindelige folkeskole som min hørende søster. 

I 9. og 10. klasse kommer jeg på Frijsenborg Ungdomsskole, hvoraf 20 ud af ca 80 elever også er hørehæmmede. Jeg tager min ungdomsuddannelse på Hjørring Handelsskole og efterfølgende læser jeg HA Erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet. Jeg har med mellemrum været arbejdssøgende, men i september 2017 bliver jeg fastansat som økonomiassistent på Boligkontoret Århus.

Jeg møder min mand, som også er hørehæmmet, til det tidligere Hørehæmmet Ungdom til et badmintonstævne i Ringe på Fyn. Vi har to børn på 22 og 19 år, som hører normalt.

Jeg er født med et svært høretab, det bliver opdaget ved 1½ års alderen. Jeg er et glad og opmærksom barn. Min mormor passer mig en dag. Mens jeg sover til middag, taber mormor et grydelåg, som giver et ordentlig rabalder. Jeg sover sødt videre. Da mine forældre kommer hjem fra byen, nævner min mormor, at der er noget galt med barnet. Jeg får nogle ordentlige kasser af høreapparater, som jeg bærer rundt med i en hjemmesyet vest med lommer foran. Trods de kraftige høreapparater har jeg også været stærkt afhængig af mundaflæsning, som har kostet mange kræfter og energi i kommunikationssammenhænge og jeg har heller ikke været i stand til at tale i telefon. Gennem min skolegang og uddannelse får jeg masser af enetimer, ekstra tekniske hjælpemidler og andre foranstaltninger. 

At vælge CI

Efter store og lange overvejelser får jeg i 2006 CI (Nucleus´ Freedom) på det højre øre. I 2012 bliver jeg opereret på det det andet øre også, nu hører jeg med Nucleus´ N5 på begge ører. Det har virkelig givet et stort boost i min livskvalitet.

Efter store og lange overvejelser får jeg i 2006 CI (Nucleus´ Freedom) på det højre øre. I 2012 bliver jeg opereret på det det andet øre også, nu hører jeg med Nucleus´ N5 på begge ører. Det har virkelig givet et stort boost i min livskvalitet. Jeg kan nu kommunikere med manden og børnene på lang afstand og taler i telefon efter en ihærdig genoptræning af høreevner ved at lytte til lydbøger, musik og radioprogrammer.

Jeg har været meget aktiv i barndommen, jeg har spillet meget håndbold foruden at prøve andre sportsgrene. Men især efter mine 2 fødsler har jeg kæmpet med overvægt, træthed og elendig kondition. Jeg taber 15 kg tilbage i 2003 gennem et specielt program, men tager det hele på igen, da motionen ikke er indbygget den gang. Med jævne mellemrum har jeg spillet lidt håndbold, drypvis svømmet og løbet lidt, men det battede ikke meget. Så får jeg et slemt vrid i min ene fod under en tackling, så jeg måtte droppe håndbolden. Jeg kæmper også med at bide mig ordentlig fast på arbejdsmarkedet, de senere år har været rigtigt hårdt med forskellige vikariater, så selvtilliden har dykket i perioder. Efter et kortere vikariat i 2016/17 må jeg sadle helt om, tænker over en anderledes jobsøgning, og også hvordan jeg kan forbedre min kondition og sundhed. Jeg overvejer også guleroden på vej mod mit personlige mål i 2018. Hvorfor først i 2018 tænker nogen nok…. Det er såmænd også året for mit sølvbryllup!  I februar måned dumper en mail om en sjov udfordring – nemlig et stort og særligt løb i USA sammen med andre løbere. Ja - det skal være mit mål!!

Jeg lægger kosten om i januar og går ture hver anden dag, der bliver længere og længere og langsomt kommer over i løbe-mode. Jeg løber mod mig selv og får små personlige sejre hver uge.  Jeg bor i et bakket terræn, så det giver automatisk meget intervaltræning – gågang, løb og små spurter. Jeg løber også i min sommerferie i Holland og Frankrig for at prøve andre løberuter.

Jeg kan godt have nogle dage, hvor opgaverne vælter ind over hinanden og jeg får et tungt hoved eller krop. Men for nylig er det gået op for mig, at selvom jeg har fået fuldtidsarbejde og pendler godt 10 timer om ugen, driver værelsesudlejning, laver frivilligt arbejde i Høreforeningen og passer et stort hus, at jeg får en masse overskud af at løbe, og det er en rigtig fed fornemmelse. 

Hver eneste dag tænker jeg også på Ragnar-løbet og sender de varmeste og taknemmelige tanker til Niels og Laila, som også er med til at holde fast i mine løbeture. Efter jeg har fået fast arbejde, har jeg tilpasset mit løbeprogram til ca. 3 gange om ugen. Jeg har tilmed planlagt mine løbedage til de dage, jeg ikke selv skal stå for aftensmaden. Hvis vejret ikke er til det, smutter jeg i det lokale fitnesscenter på vej hjem fra arbejde. Min taske med løbetøj ligger klar i bilen. Jeg sætter små delmål, lægger lidt flere km på hver uge stille og roligt. Jeg har også tilmeldt mig til det første halvmaraton i juni 2018, som jeg skal løbe sammen med mine nye kolleger!

I perioder kan jeg kløjes i vejrtrækningen eller noget andet kan drille, men jeg lader mig ikke gå på af det. Så løber jeg blot langsommere eller går, nyder udsigten eller grine over køerne på markerne, der sommetider løber med mig. Selvom jeg løber på venstre side af landevejene, gerne med musik i ørerne for ikke at høre min tunge vejrtrækning, så det er sket enkelte gange, at jeg er sprunget forskrækket til side, når bilerne kommer helt tæt på. Så især på de små veje så kaster jeg ofte hovedet bagud for at holde øje, så jeg kan sommetider se helt tåbelig ud, men hva´ fanden – det skider jeg hul i!